Timur, "Coyboyer" og Fastelavn
Ja vi gik på jagt i legetøjsbutikker og fandt ud af at det faktisk ikke var så nemt at blive Cowboy. Vi fandt en butik der med besvær fandt en revolver med hylster og sherifstjerne. Så det endte med at vi måtte være lidt kreative. Det er dog underligt at legetøjsbutikkerne resolut forsøger på at ungerne enten skal være Spiderman, Batman eller lignende.
Men da vi så tog afsted Tirsdag morgen til børnehaven, var Timur meget stolt. Han lignede sådan set også en Cowboy direkte fra det vilde vesten. Han var meget tilfreds med sig selv da vi hentede ham, og jeg kunne forstå at han havde haft en rigtig god dag. Endda en så god dag, at han næsten forlangte at han måtte sove med tøjet på (sådan kom det ikke til at foregå).
Men poienten i denne lille historie handler sådan set ikke om fastelavn. Den handler mere om en lille dreng (4 år), der med megen overbevisning ville være "Coyboy". Ikke Cowboy, nej "Coyboy", og der var ingenting der kunne rokke på den overbevisning.
I sidste ende gør han det han er bedst til - nemlig at skabe smil på læben...