Søndag, hold hviledagen i hu - og det gjorde vi så...
Hvor var jeg bare ugidelig i dag...
Lige fra morgenstunden var jeg fast besluttet på ikke at lave mere end højst nødvendigt. Så efter en formiddag med morgenmad, besluttede jeg mig til at tage en "morfar" i mens de andre lagde sig i poolen. Da de kom tilbage var det eneste jeg kunne orke at gøre var at optage en video af vores udsigt fra terrassen.
Lige en fodnote og en ide om hvor langsom vores internet forbindelse er. Det tog ca 5 timer at uploade denne film på 1 minut og 25 sekunder til YouTube...
Lidt mad skulle der jo også til...
Vi besluttede at gå promenadetur langs vandet om aftenen. Lidt at spise skulle vi jo også have. Så den stod på skaldyr, muslinger spagetti cabonara og lidt pizza. Efter spisning var solen ved at gå ned og jeg satte mig for at lave et rigtig godt billede af solnedgangen. Så her er det...
Jeg syntes jeg er ved at være lidt mæt af Tenerife nu. Og tænker på at vi skal flyve hjem Tirsdag morgen.