Hvad er det alt sammen for noget?
Gud fri mig vel...
(Frankrig - Paris - Fredag 13-11-2015)
Jeg har set nyheds tv det meste af Lørdagen. Jeg har set flere nyheder Søndag, og det hele handler om hændelserne i Paris i Fredags.
Jeg kikker på billederne, jeg høre historierne - men jeg forstår ikke en pind. Jeg savner simpelthen hjerne kapacitet til at forstå hvad der foregår i disse Islamisk Stats terroristers hoveder. Det kan simpelthen ikke dreje sig om mennesker der er ved deres fulde fem. Eller sagt på en anden måde - Det må være mennesker der er psykisk syge (altså sindsyge). Den eneste anden funktionelle forklaring er, at vi på jorden har en muteret befolkningsgruppe der ikke har de samme gener som os andre. Jeg kan ikke i mit eget lille sind forstå hvorfor det er nødvendigt at slå unge glade uskyldige mennesker ihjel - Det er bare ikke i orden...
Hvordan kan det være at disse individer ikke formår at angribe militære installationer, som i og for sig er i stand til at forsvare sig selv. Hvor fedt er det at tage et skydevåben og så skyde på nogle mennesker der sidder og drikker en kop kaffe på en café? - Det må sgu være en seksuelt betonet psykisk tilstand der kan få et individ til dette! Og dette er jo kun det ene tilfælde af hvad der er sket - Det må sgu være en ny form for SM klub der har været på spil!
Jeg skriver ikke i min blog så tit. Og når jeg så endelig gør det, er det for det meste små historier der gør mig glad for livet. Men denne gang slog det mig ganske hårdt. Jeg ved ikke om det er fordi jeg selv har boet i Paris i et par år, jeg tror faktisk at jeg ville have været lige så påvirket hvis det havde foregået et helt andet sted i Europa. Det der har fået mine tanker i gang er, at det er gået ud over ganske unge glade mennesker, gående smilende på gaden. Jeg tænker på at jeg selv har unge børn, børn der gerne skulle have et glad liv og en fri fremtid. Men jeg er faktisk ikke sikker på mere, at jeg kan give dem dette. Og det gør mig frustreret og vred. Jeg har fanget mig selv i at tænke flere gange, at der må være et eller andet jeg kan gøre for mine børn, men jeg kan ikke finde noget lys i tunnelen.
Er der da ikke noget man kan gøre for at beskytte vores børns fremtid?
Jeg nægter at tro på at det eneste jeg kan gøre er selv at gribe til våben. Men hvor længe vil vi tillade at disse muterede skrækkelige individer, får lov til at sætte tvivl i det jeg er opvokset med. Nemlig en fri glad verden. En verden hvor jeg kan tænke frit og kan se enhver person jeg møder på min vej i øjnene med et lille smil. Jeg er begyndt at tro, at det faktisk ikke er muligt i fremtiden. Og hvor er det synd for vores børn! Og det kan vi ikke være bekendt!
Jeg er faktisk ved at være træt af politisk ævl og bævl
Jeg har samtidig siddet og kikket på de forskellige politikere og deres taler. Det undre mig hvor naivt det hele virker. Jeg er faktisk af den opfattelse, at de eventuelle terrorister der skulle sidde og kikke med, faktisk må sidde og klappe sig selv på lårene af grin. Der er ingen der kan overbevise mig om, at alle disse "flotte ord" der bliver sagt har nogen form for gennemslagskraft over for individer der mener at det ok at slå glade unge mennesker ihjel.
Men det er dog vidunderligt hvordan mennesker kan stå sammen
Jeg har set på hvordan den franske befolkning i Paris er gået i gaderne for at vise deres tanker og sympati for ofrene for det der er sket. Jeg har samtidig set på hvordan det samme er sket i Danmark. Se, det tror jeg faktisk sender et ganske kraftigt signal til de individer der er ansvarlige for fredagens angreb.
Note: I har nok lagt mærke til at jeg bruger ordet "individer" om de personer der står bag. Jeg kan simpelthen ikke kalde dem for mennesker.