#
#
#

En dag som rigtige turister på Tenerife - med bustur og det hele

Skrevet af MichaelMaar Kl. 20.55 den 14. jun. 2014

Del:


En rigtig tidlig morgen uden en egentlig plan...

Vi startede tidligt om morgenen (7.00). Vi skulle være ved bussen kl. 7.55 og vi anede faktisk ikke hvor bussen skulle holde. Zina mente hun havde en ide, men da vi kom ned til byen var vi lidt uenige. Ved et rent tilfælde fandt vi pladsen samtidig med at bussen kom. Og så begyndte den vilde opsamlingstur hvor vi kørte til forskellige bydele og forskellige hoteller, hvor vi samlede diverse internationale turister op.

Første tur op af bjerget...

Så startede opstigningen ad bjerget. En times tid med diverse hårnåle sving og vi kørte ind i vulkankrateret (vulkanen Teide) meget storslået. Teide's krater kant er 45 kilometer i omkreds og den mindre og noget nyere vulkan stod som en sten i midten (dog det højeste bjerg i hele Spanien - 3700 m). Det var faktisk lidt svært at forholde sig til hvor stort det i virkeligheden var.

Hele turen denne dag varede næsten 9 timer - en rigtig lang dag...

Ja som turister på den rigtige måde, må man jo lide en del for fællesskabet. Efter besøget på Teide gik turen til nordkysten af Tenerife. Her fik vi lidt at spise (den samlede holdning til dette var noget under middel). Vi skulle så op i bjergene igen for at besøge en meget lille by - Masca. Med ca. 120 indbyggere (bønder) var nu ikke noget særligt. Det specielle ved byen er at den ligger på toppen af et pas, hvor der på nordsiden er grønt og frodigt, men på sydsiden er der gold og stenet (faktisk en underlig kontrast). Det var nu ikke byen der fyldte mest i vores hjerner (selvom at det var en storslået udsigt. Men turen der op var for en del af passagerne noget af en skræk oplevelse. Ca. 20 km med vandvittige hårnålesving. Zina, min kone var en del utilfreds... Jeg vil mene det efter min egen målestok var... spændende... Jeg optog en video noget af vejen, som jeg dog vil vente lidt med at offentliggøre da internettet her ikke er noget at råbe hurra for.

Hjemkomsten var faktisk en befrielse...

Den forholdsvis lange tur hjem var lidt trettende - ca. halvanden time ned af bjerget mod byen vi bor i. Det var varmt og vi var alle lidt møre efter den lange dag. Nu sidder jeg så her og kikker på billeder og har valgt et par stykker at vise frem - håber i kan lide dem...

Tenerife hilsner fra Michael Jensen-Maar


Indlæser Samtale